Kirkerommet 
på Vest-Agder Fylkesmuseum
 

Bildene er hentet fra video-opptak, 
og har derfor lav oppløsning. 


En bildeserie laget av Torvald Slettebø, for Vest-Agder Fylkesmuseum,
med direktør Jan Henrik Munksgaard som sakkyndig omviser. 
Bildene er hentet  fra en film tatt opp på Vest-Agder Fylkesmuseum

Kirkerommet ved Vest-Agder Fylkesmuseum er innredet som det opprinnelige 
"hospitalskirkerommet" i Tordenskioldsgate, med alterutstyret derfra. 
Men det er også utstilt utstyr reddet da domkirken brant i 1880, 
og enkelte gjenstander også fra andre kirker.

Sitatene er fra kirkeavsnittene i klenodiet fra 1905: 
"Næringslivet i Kristianssand i ældre og nyere Tid"
af overrettssagfører P. Hansen.




                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Den første kirken i Kristiansand kjenner vi bare utseende av fra et bildekart fra 1662. Den har øyensynlig vært bygd i bindingsverk, sannsynligvis som en kortskipet korskirke. Det finnes tilsvarende andre kirkebygg fra den tiden.

English text to be written here, in small print. The first church in Kristiansand we know only from a drawing on a map dated 1662. There are other similar churches from this time. 


                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Det eneste bevarte fra denne kirken - og kanskje den eldste gjenstand 
fra byen overhodet - er dette prekestol-relieffet.




                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Det er skåret i 1645, kanskje av samme dyktige treskjærer
som laget et tilsvarende i Tønsberg på samme tid.




                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Z




                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Dyktige kirkekunstnere kom gjerne fra utlandet, og reiste rundt i 
landet der de trengtes.




                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Z



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Domkirken tegnet i begynnelsen av 1800-tallet, men ferdig bygget i 1738. 
Det er byens andre domkirke, og altså tredje kirke. 
Kristiansand ble stiftsstad i 1682, men den første domkirken brant i 1734.




                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Z



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Z



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Z



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Z



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Z



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Den andre domkirken ble bygd på murene av den første. Men murene vi ser på denne branntomten, i 1880, ble revet, og vår nåværende kirke bygd.  



- -   OM  BYBRANDENE:

"Den 18de Oktober 1880 udbrød der Ild i Skippergaden No. 9, der dengang var Hotel. Det var om Natten og det blæste en sterk Nordvest. Det lykkedes ikke at begrændse Ilden ved Markensgade, som man havde haabet. Gnister tændte i det østenfor liggende Kvartal mellem Skippergaden og Gyldenløves Gade og i Domkirkens Taarn. Kirken nedbrændte fuldstændig, men heldigvis lykkedes det her og ved Latinskolens Murbygninger at hindre Ildens videre Frem-trængen. Ca. 20 Vaaningshuse nedbrændte og Latinskolens Bygninger led adskillig Skade. Den samlede Brandskadeerstatning for Bygningerne udgjorde 431 680 Kroner, hvoraf for Domkirken 240 000 Kroner. En gammel Dame, der eiede Huset ved Siden af Hotellet, hvor Branden opstod, indebrendte under sit Forsøg paa at redde noget af sit Indbo,
Hverken denne eller den foregaaende større Brand forandrede i nogen væsentlig Grad Byens Udseende. Dette blev derimod saameget mere Tilfældet ved den næste store Idsvaade, der overgik Byen den 8de Juli 1892.
Ilden udbrød ved Tretiden om Ettermiddagen inde i det vestenfor Markensgaden liggende Kvartal mellem Toldbodgaden og Dronningens Gade, hvor flere store Udhuse stødte sammen. Nøiagtig at bestemme, paa hvilket Punkt Ilden først udbrød, er ikke lykkedes, trods de mest indgaaende Undersøgelser. I Udhusene, hvor Ilden antoges opstaaet, var en Mængde Hø og Halm og andet letfængeligt Stof, saa den strax fik rigelig Næring. Til al Ulykke blæste det ogsaa en Kuling af Nordvest, der førte Gnisterne vidt udover. Brandvæsenets Anstrængelser for at hindre Ilden i at overskride Markensgaden, blev under disse Omstændigheder frugtesløse, og da den først havde faaet Tag i et Par Huse paa den anden Side af Gaden, var der lidet Haab om at begrændse Ilden i den Retning, Vinden førte. Kvartal paa Kvartal tændtes og lagdes i Aske, og Gnisteregnen førtes af den sterke Storm endog langt over Elven, saa Folk paa Lundsiden maatte holde Vagt ved sine Huse, som kunde slukke de nedfaldende Brande. Men ogsaa mod Vindretningen udbredte Ilden sig lige til vestre Strandgade og Raadhusgaden, hvor det ved ihærdige Anstrængelser lykkedes at begrændse den paa denne Kant ved Nitiden om Aftenen. Østover herjede Ilden fremdeles. Her strævede man af alle Kræfter i de endnu ikke antændte Kvartaler med at redde sine Effekter ud og ned i Almenningerne, hvor Størstedelen imidlertid senere brændte, da de udasede Eiere ikke kunde skaffe HjæJp til at bringe det videre; enhver havde nok med sit eget. Ved Midnat kom der Hjælp fra Mandal, hvis Dampsprøite gjorde særdeles god Nytte ved Begrændsningen af Ilden i Toldbodgadens østlige Del. Her var Frikirken og den store 3-Etages Seminarbygning sterkt truet. Var disse blevne antændte, er det vanskelig! at sige, hvorlangt Ilden kunde have udbredt sig nordover.

Først ved Tretiden om Natten saa man Enden paa Ildens Ødelæggelser. Den var naaed til Sjøen mod Syd og Elven mod Øst og havde paa sin Vei intet skaanet undtagen Gasværket paa Tangen, hvis Redning væsenriig skyldtes Gasmester Olaus Olsens Mod og Aandsnærværelse og et energisk Slukningsarbeide af ham og de tre Mænd ved Værket, der fulgte ham.

,,Branden frembød et storartet, rædselsfuldt Skue, særlig ud paa Aftenen fra forskjellige Høider omkring Byen, hvor man havde Oversigt over det hele Ildhav," skriver Fædrelandsvennen. „ Under Vindbygerne skjød Flammerne med stærke Slag høit op mod Himlen og belyste de Ruiner, der var tilbage efter Ildens Herjinger. Hvor Ilden ikke strax kom til Udbrud, væltede Røgen tæt og sort frem; men saa fulgte undertiden en Gnistregn, der lyste op i de tunge Røgskyer og de rødgule Luer slog i Veiret."

350 Hovedbygninger med Udhuse til en Forsikringssum af 3 750 000 Kroner var blevet et Offer for Luerne, og af Indbo og Varebeholdninger var en lignende Værdi strøget med, altsaa et samlet Tab af 7 å 8 Millioner Kroner.

At der efter en saadan Ulykke saavel fra Kommunestyrets som Brandforsikringsindretningens Side blev taget Forsigtighedsregler ved den nye Bebyggelse mod en Gjentagelse i Fremtiden, var ganske naturligt, men noget mindre havde maaske været nok. For det første blev der paalagt Murtvang ikke blot i hele det brændte Strøg, men ogsaa i den vestre Del af den gjenstaaende By indtil Kirkegaden, og i den øvrige Bydel blev det forbudt at bygge Træhuse af mere end en Etage med Kvist. Dernæst blev det bestemt, at Raadhusgaden fra Vestersiden indtil Kirken og hele Fæstningsgaden skulde udvides til 30 Meter brede Avenuer, foreløbig dog kun i det afbrændte Strøg. Videre blev der i det Strøg, hvor Træbebyggelse fremdeles var tilladt, bestemt Opførelse af Brandgavler af Mur ved Nybygninger eller Forandringer, medmindre Afstanden fra Nabotomten udgjorde 5 Meter, og Brandvæsenets Ordning undergik derhos flere kostbare Forbedringer.

Tiltrods for at Murtvangen fordyrede Bebyggelsen, af det afbrændte Strøg med mindst  50 pCt., blev dog de fleste Brandtomter bebyggede inden et Aar efter Branden og gjennemgaaende med større og stadseligere Huse end tidligere. At dette Bystrøg fik et helt andet Udseende end tidligere er selvsagt. Nu kneiser der to og treetagers Murbygninger tildels med Taarne og Spir, i de forskjelligste Stilaner eller uden enhver Stil, hvor der før stod beskedne en- og toetages Træhuse. Indimellem kunde man træffe et rigtig gammelt Hus med Gavlen ud mod Gaden og smaa gammeldags Ruder i lave Vinduer.

Størst Forandring har dog østre Strandgade undergaaet. De gamle Patricierhuse med sine høie Trapper, der såa hensynsløst ragede ud i Gaden lige til Rendestenen, de gammeldags solide Jernrækværk med Snirkler og Forsiringer, de blanke hollandske Tagsten, der skinnede i Sollyset og de store engelske Skyvevinduer med grønne Jalousier til at lukke udenfor,l men især de prægtige Strandhaver med høie gamle Trær og Buske, der sendte sit rige Blomsterflor ud gjennem de hvidmalte Stakitter, — alt vidnede om gammel Velstand og Smag og gav Gaden et vist Præg af fornem Ro og Hygge, som nu er ganske forsvundet. De gamle Trær er næsten alle borte og Haverne tildels ogsaa, I Blomsternes Sted stikker nu Plankestablerne hist og her sine Hoveder op over Gjerderne og bidrager i Forening med de stive Murrækker paa den anden Side af Gaden til at give denne et mere forretningsmæssigt end idyllisk Udseende. 



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

En del av kirkeinventaret som under dramatiske omstendigheter ble reddet ut under brannen i 1880, står nå på Vest-Agder Fylkesmuseum:



                                        Vest-Agder Fylkesmuseums samlinger 

Korbuen fra 1748, satt opp til Fredrik V.s norgesbesøk dette året. 
Den har Fredrik V.s monogram, antakelig hentet fra en mynt
.
Treskjæreren Michael Røyel laget kunstverket. 



 
 
                 Tilbake til  "Museer og samlinger"                 Neste side